Stor gestus: Sterling betaler for bisætningen af ungt fodboldtalent
Manchester City-stjernen var en del af kampagnen for at finde en passende stamcelle-donor til 13-årige Damary Dawkins, som døde af leukæmi sidste måned.
Derfor vil Sterling også være til stede under bisættelsen, som den 24-årige engelske fodboldspiller også selv har valgt at betale omkostningerne for.
– Damary var en speciel ung mand, som rørte mit og mange andres liv. Han var positiv til det sidste og et eksempel for os alle, udtaler Sterling i forbindelse med det tragiske dødsfald.
Dawkins var ungdomsspiller for Crystal Palace inden canceren satte en stopper for fodboldspillet. Sterling gjorde sit for at forsøge at opspore en donor, men uden held.
– Sterling plejede at komme på besøg, da Damary var indlagt. De spillede pool og byttede trøjer. Da Palace slog City, tog Damary sin Eagles-trøje på og sendte et billede til Sterling, så de kunne sagtens drille hinanden, har den nu afdøde Dawkins far udtalt om forholdet mellem de to.