Et ben videre? Fire gange hvor Klopp før har udtænkt Bayern
Liverpool står foran en stor udfordring for at skulle gå videre i Champions League, og det vil i den grad kræve en stærk strategi fra Klopps side, hvis det skal lykkes – det har han dog gjort flere gange før.
Her er fire gange, hvor Klopp før har udtænkt Bayern München i deres egen stald:
Februar 2011 – Bayern vs Dortmund – 1-3
Dortmund var allerede godt i gang med at hente klubbens første mesterskab i ni år, og derfor var denne kamp rigtig vigtig.
Efter et mål hver i kampens åbning, vendte Nuri Sahin tallerkenen med et fremragende langskud, hvorefter det også skulle blive 1-3 senere hen.
Sejren over Bayern var klubbens første i over 20 år, hvilket blev starten på en ny æra, som pludselig gjorde Dortmund til en af superklubbens hade-modstandere.
November 2011 – Bayern vs Dortmund – 0-1
Die Schwarzgelbe med Klopp ved roret havde lige vundet mesterskabet, hvilket det ville vise sig, at de også ville gøre i sæsonen efter, hvor Bayern i novembermåned blev slået med 0-1.
På det tidspunkt var Dortmund dog hele fem point bagud, og det var altså påkrævet at hente et resultat, hvis mesterskabshåbet skulle holdes i live.
Kampen kunne godt komme til at minde meget om aftenens CL-opgør, hvor alt er på spil, mens intet kan risikeres.
Med hård disciplin og fight lykkedes det dengang Dortmund at stjæle alle tre point i anden halvleg efter en Götze-afslutning – og Klopp og Dormund blev som sagt senere hen mestre for andet år i træk.
April 2014 – Bayern vs Dortmund – 0-3
I 2014 havde der igen været et magtskifte i tysk fodbold, hvor Bayern under Guardiolas ledelse ikke synes at være til at slå.
Det var dog kun indtil, at Dormund i april trådte ind på Allianz Arena og vandt med hele 3-0 mod et hold, der ikke havde tabt i over to år på hjemmebane.
– En brutalt god præstation, som Klopp efterfølgende beskrev det.
April 2015 – Bayern vs Dortmund – 1-1 (0-2)
Vi spoler tiden et år frem, hvor Klopp var i gang med sin sidste sæson i det tyske – her mødte de Bayern i semifinalen i pokalen, hvilket drager paralleller til aftenens kamp i forhold til knock-out strukturen.
Dortmund havde i 2014/15 en ringe sæson, men det lykkedes dem alligevel at spille lige op med et stærkt Bayern-hold, der derefter virkede rystede i straffesparkskonkurrencen.
Die Bayern formåede nemlig at brænde alle fire spark, hvilket kun krævede, at Klopps tropper skulle sparke to kugler i kassen, før de var videre.
Om det var Klopps evne til at komme ind i hovederne på Bayern-spillerne må være op til selvfortolkning.