Hollands fremtid: De Ligt opfordres til at skifte til Liverpool
Den tidligere hollandske landsholdsspiller og nuværende fodboldkommentator René Van Der Gijp håber, at Ajax-stortalentet Matthijs De Ligt skifter til Liverpool.
Den unge hollandske forsvarer vandt Golden Boy-prisen og er med god grund blandt Europas mest ombejlede forsvarere. Barcelona, City og andre storklubber er angiveligt efter De Ligt, men Van Der Gijp ser et enormt potentiale i et hollandsk forsvarsmakkerpar i Liverpool.
– De ville være godt for hollandsk fodbold, hvis De Ligt skiftede til Liverpool. Hvis de to kan spille side om side i seks år, så får du et af de bedste makkerpar i Europa, fortæller Van Der Gijp til Voetbal Primeur.
På papiret lyder et forsvar bestående af de to hollandske midterforsvarere frygtindgydende, men det er svært at bedømme, om Liverpool vil spendere €65 millioner eller mere på en ung forsvarer, når man allerede har spillere som Joe Gomez i egne rækker.