Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu en til listen: Wenger forsøgte at hente Sancho

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2019 Kl. 09:13
Arsenal forsøgte at hente Jadon Sancho, da Arsene Wenger stod i spidsen for klubben.

Ronaldo, Mbappé, Bale, Drogba, Kanté.  Listen over spillere, som Arsene Wenger ”næsten” hentede til Arsenal, er i forvejen lang, men nu kan du også tilføje Jadon Sancho til den.

Sancho forlod Manchester City for Dortmund i 2017,  men Wenger forsøgte at lokke ham til Arsenal, inden teenageren valgte Tyskland til.

– Jeg ønskede at hente ham fra Manchester City, hvor han ikke fik spilletid, sagde Wenger på BeIN Sport.

– Jeg forsøgte at lokke ham hertil, for han er fra London. Han er blandt sin generations bedste spillere, og han kan drible og har en god form for arrogance.

– Det er noget, der kendetegner alle store spillere. Du kan kalde det arrogance, selvtillid, troen på sig selv;  den følelse skal være der.

Hvorfor Arsenals og Arsene Wengers forsøg på at hente Sancho gik i vasken, afslørede den 69-årige franskmand dog ikke. 

Annonce