Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-ledelsen er enige: Solskjær skal være permanent manager

Af Jeppe Augustsen
10.02.2019 Kl. 23:02
Ledelsen i Manchester United har angiveligt besluttet sig for at ansætte Ole Gunnar Solskjær som permanent manager.

I december valgte ledelsen i Manchester United at opsige samarbejdet med Jose Mourinho efter flere dårlige resultater.

Man besluttede efterfølgende at ansætte Ole Gunnar Solskjær som midlertidig manager, og planen var at finde en ny manager, når sæsonen er færdigspillet, men planerne har ændret sig.

Siden ansættelsen har De Røde Djævle ikke tabt og vundet 10 ud af de seneste 11 kampe, og det har fået ledelsen på andre tanker.

Avram Glazer var på lægterne, da Manchester United besejrede Fulham med 3-0, og ifølge Neil Custis fra The Sun vil de ansætte nordmanden som permanent manager på Old Trafford.

Dermed vil det formentlig slutte alle spekulationer om, at Mauricio Pochettino kan være på vej til Manchester United.

Annonce