Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sarri med kontroversiel udtalelse: Jeg snakker glædeligt med Roman

Af Jeppe Augustsen
10.02.2019 Kl. 22:48
Maurizio Sarri er ikke bange for et opkald fra Roman Abramovich - faktisk ville han blive glad for et opkald fra Chelsea-ejeren.

Chelsea led et smertefuldt 0-6-nederlag til Manchester City søndag aften, og sædet brænder under Maurizio Sarri.

Chelsea-manageren holder sig ikke tilbage, når han udtaler sig til pressen, og det var ikke anderledes efter nederlaget.

I et interview bliver han spurgt ind til et muligt opkald fra Roman Abramovich, som han svarede følgende til:

– Jeg vil blive glad, hvis han ringede til mig. Jeg snakker aldrig med ham, så jeg ville glædeligt snakke med ham, siger Sarri til Sky Italia og fortsætter:

– Det er intet problem, men for at være ærlig aner jeg ikke, hvad jeg skal forvente. I (journalister, red.) spørger altid, hvad klubben gør, og jeg ved det ikke, slutter Sarri.

Chelsea har tabt tre ud af de seneste fire Premier League-kampe.

Annonce