Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bellerin-skade ændrer ikke på Arsenals transferplaner

Af Pelle Rigtrup
21.01.2019 Kl. 18:57
Arsenal har ingen planer om at hente en erstatning for Hector Bellerin, selv hvis spanieren skulle misse resten af sæsonen.

Hector Bellerin måtte i weekenden lade sig bære fra banen med en knæskade, da Arsenal besejrede Chelsea med 2-0, men det er endnu uvist, hvor slemt det står til med spanieren. 

Umiddelbart så det dog meget skidt ud for Bellerin, der risikerer at være ude i en længere periode. 

En langvarig skadespause til højrebacken vil dog ikke få Arsenal til at hente en erstatning. Det skriver Sky Sports. 

The Gunners har tidligere meldt ud, at de kun vil leje spillere i dette transfervindue, og ifølge det engelske medie er en erstatning for Bellerin ikke på tale. 

London-klubben vil i stedet sætte deres lid til Stephan Lichtsteiner og Ainsley Maitland-Niles. 

Annonce