Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Wagner er en færdig mand i Huddersfield

Af Morten Bruun Jørgensen
14.01.2019 Kl. 18:11
Huddersfield og David Wagner er blevet enige om at opsige samarbejdet.

Philip Billling, Mathias "Zanka" Jørgensen og Jonas Lössl skal have en ny manager i Huddersfield, hvor David Wagner er færdig.

Efter en rigtig dårlig sæson, der især på det seneste har budt på mange nederlag, er David Wagner og Huddersfield blevet enige om, at samarbejdet skal ophøre. Det gør det pr. dags dato, oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside.

– Jeg vil gerne starte med at takke David for alt det, han har opnået i Huddersfield over de seneste tre et halvt år. Under hans lederskab har vi opnået ting på fodboldbanen, som overgår alt i moderne tid, og det er gået langt over mine vildeste forventninger som bestyrelsesformand og fan, lyder det fra Dean Hoyle.

– Som jeg har sagt tidligere, havde jeg ingen intentioner om at fyre David denne sæson. I sidste ende kom David, som den store mand, han er, til os og gjorde det klart, at han har brug for en pause som fodboldtræner.

Dean Hoyle slår samtidig fast med syvtommersøm, at David Wagner ikke er blevet fyret.

I første omgang er det Mark Hudson, der skal have ansvaret for Huddersfields trup til næste weekends opgør mod Manchester City. Han forventes dog ikke at skulle have ansvaret resten af sæsonen.

Annonce