Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-profil formentlig ude resten af 2018

Af Morten Bruun Jørgensen
08.11.2018 Kl. 13:35
Mousa Dembélé kommer formentlig ikke til at spille mere på denne side af 2018.

I weekendens kamp mellem Wolves og Tottenham måtte Mousa Dembélé lade sig udskifte med en skade, og den har vist sig at være ganske alvorlig.

Tottenham har haft den belgiske midtbanespiller til scanning, og resultaterne har vist, at et ledbånd i højre ankel er blevet beskadiget, og det vil formentlig holde Mousa Dembélé ude i resten af 2018.

Det oplyser klubben på Twitter.

Belgieren, der har kontraktudløb til sommer, har spillet 10 ud af de første ligakampe for London-klubben, og han har gennem de seneste sæsoner været en vigtig spiller i maskinrummet for Mauricio Pochettino.

Tottenham kan dog samtidig glæde sig over, at både Eric Dier og Victor Wanyama er vendt tilbage i fuld vigør på træningsbanen, og dermed er de to midtbanespillere klar til at udfylde hullet efter Mousa Dembélé.

Annonce