PLBOLD KÅRER: Her er rundens hold for 9. spillerunde
Målmand: Jordan Pickford
Everton sikrede sig tre vigtige point, og det kan de bl.a. takke Pickford for. Den engelske målmand diskede op med en fantastisk straffesparksredning og leverede derudover nogle gode redninger i løbet af kampen.
Venstreback: Benjamin Mendy
Franskmanden viste igen kvalitet i sit offensive spil og blev også noteret for en assist i 5-0-sejren over Burnley.
Midtstopper: Joe Gomez
Liverpool fik deres sjette clean sheet i denne sæson, og i kampen mod Huddersfield var det Joe Gomez, der gjorde den bedste figur i defensiven. Var utrolig stærk defensivt og kom også godt med i det offensive.
Midtstopper: Michael Keane
En stor kamp af Everton-midtstopper, der vandt stort set alle sin dueller og krydrede sin præstation med en assist til Cenk Tosun.
Højreback: Hector Bellerin
Det startede ikke godt for spanieren mod Leicester, der på uheldigvis sendte bolden i eget net, men han tog revanche med to assists.
Central midtbanespiller: David Silva
Endnu en fantastisk præstation af Citys kreatør. Han styrede midtbanen mod Burnley og blev også noteret med to assists.
Central midtbanespiller: Abdoulaye Doucouré
Doucouré er en målfårlig midtbanespiller, men i weekendens 2-0-sejr over Wolverhampton var han arkitekten bag de to mål. Flot kamp af Watford-profilen.
Offensiv central midtbanespiller: Mesut Özil
Han var uden tvivl kampens bedste spiller i opgøret mellem Arsenal og Liverpool. Tyskeren stod for det udlignende mål og var manden bag assisten til Pierre-Emerick Aubameyang ved det fantastiske holdmål til 3-1.
Venstrekant: Anthony Martial
Der kan godt være langt mellem snapsene mellem Martials gode præstationer, men mod Chelsea viste han sine kvaliteter. Viste kynisme ved første mål og præcision ved andet mål.
Højrekant: Erik Lamela
Tottenham var ikke prangende mod West Ham, men Lamela kunne i den grad være sin indsats bekendt. Han viste gode takter i offensive og kom også på måltavlen.
Angriber: Bobby Reid
Cardiff sikrede sig sæsonens første sejr, da Fulham blev besejret med 4-2. Bobby Reid viste sin målnæse ved at komme på måltavlen og blev også noteret for en assist.
Bænken: Hugo Lloris, Antonio Rüdiger, Shane Duffy, Fernandinho, Josh Murphy, Riyad Mahrez, Aubameyang