Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lascelles fejer exit-rygter væk: Jeg vil give 100% for Newcastle næste sæson

Af Kalle Thue Gregersen
16.07.2018 Kl. 19:33
Jamaal Lascelles er flere gange blevet rygtet væk fra Newcastle, men med anførerens seneste udtalelse lyder det unægteligt som om, at midtstopperen bliver i klubben.

Jamaal Lascelles havde sammen med resten af Newcastle-truppen en fornem sæson, hvor de endte på 10. pladsen. 

Kun seks klubber i Premier League lukkede færre mål ind end den nordengelske klub, og en stor del af æren skal tilskrives Lascelles, hvilket også er blevet bemærket af andre klubber. 

Newcastle-anføreren er flere gange blevet rygtet til West Ham, men det ser ud til, at Lascelles bliver i klubben. 

– Jeg koncentrerer mig bare om at spille fodbold for Newcastle. Lad os få overstået pre-season og få startet den første kamp i sæsonen mod Tottenham, sagde Lascelles ifølge Sky Sports

– Da jeg kom til klubben, var den første sæson frustrerende, fordi jeg var inde og ude af holdet og mest på bænken. Men Benitez har været fantastisk for mig, og han har været fantastisk for klubben og byen. 

– Jeg synes, at han har haft stor indflydelse på min udvikling som spiller og som mand, og jeg føler, at jeg stadig vokser, og jeg vil give 100% næste sæson, lige som jeg gjorde i sidste. 

24-årige Lascelles kom til klubben i 2014 fra Nottingham Forest. 

 

Annonce