Imponerende: Chelsea vinder FA Youth Cup for femte år i træk
Der hersker ikke nogen tvivl om, at Chelsea har et Englands bedste akademier. The Blues' ungdomshold har de seneste år vundet adskillige trofæer, og især i FA Youth Cuppen – der er ungdomsholdenes svar på FA Cuppen – har de imponeret.
Her har de løftet trofæet de seneste fire år, og i går kom endnu et trofæ i hus, da de besejrede Arsenal med 4-0 på udebane. De unge Chelsea-spillere havde vundet det første opgør 3-1, og det endte dermed med en samlet sejr på hele 7-1.
Ser vi på hele turneringen, er det ganske fortjent, at Chelsea løber med trofæet. I semifinalen blev Birmingham besejret med samlet 7-0, og Chelsea kvalificerede sig dermed til finalen med en målscore på i alt 26-0.
Med sejren skriver Chelsea sig ind i historiebøgerne. Ikke siden Manchester United i 1950'erne har en klub formået at vinde turneringen fem i år træk.
Hvem er så profilerne på Chelseas U18-hold?
Det er først og fremmest Callum Hudson-Odoi, som scorede to gange i gårsdagens returopgør mod Arsenal. Den 17-årige kantspiller har fået sin debut på førsteholdet hos Chelsea i denne sæson, og han spås en stor fremtid i London-klubben.