Manchester United har accepteret bud på midtbanespiller
Sean Goss har aldrig fået det store gennembrud på Manchester Uniteds førstehold, men har i mange år imponeret på reserveholdet på Old Trafford.
Med kontraktudløb til sommer er det derfor naturligt at søge et skifte væk fra Manchester United for den tysk-fødte 21-årige midtbanespiller.
Han kom til De Røde Djævle fra Exeter City tilbage i 2012 og har endnu ikke fået seniordebut, selvom han i sidste måned blev inviteret op på førsteholdet og træne med af manager José Mourinho.
En række af Championship-klubber har udtrykt interesse af Goss, der i sidste sæson var ramt af en skade i ryggen, men det synes at være Queens Park Rangers, der løber afsted med hans signatur.
I hvert fald skriver West London Sport, at Queens Park Rangers har fået et bud accepteret på Goss, der inden længe skal til lægetjek på Loftus Road.