Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
XEUROPALEAGUEX
30:03:2015 16:30
Depay-agent til PLBOLD.dk: Ingen kontakt med van Gaal

Trods massive rygter om det modsatte udtaler agenten til det hollandske stjernefrø til PLBOLD.dk, at der ikke har været kontakt fra nogle klubber eller fra Depays tidligere landstræner Louis van Gaal. 


Det har været en af de helt store historier i løbet af 2014/2015-sæsonen, og måske er den nu slut. 

Memphis Depay har, ifølge hans agent Kees Ploegsma, ikke haft kontakt med nogle klubber. På spørgsmålet omkring de tiltagende rygter, der blandt andet har bragt hollænderen til Tottenham og Manchester United, svarede agenten prompte. 

- Nej, der har været en masse rygter, men han har stadigvæk en kontrakt med PSV, så indtil videre bliver han i Eindhoven. Vi har ikke været i kontakt med nogle klubber. 

Den hollandske wing var med Holland til VM i Brasilien i sommers, hvor han fik masser af spilletid af den nuværende Manchester United-manager Louis van Gaal, der dengang var hollandsk landstræner. Den 21-årige spiller har sidenhen været ude med kæmpe roser til manageren, som han har beskrevet som 'sin far'. Men der har imidlertid ikke været kontakt med Louis van Gaal siden slutrunden i Brasilien i sommer: 

- De havde god kontakt under VM, men sidenhen har der ikke været kontakt. 

PSV-spilleren med ghanesiske rødder har været i sprudlende form i denne sæson, hvor han i 34 kampe har scoret hele 23 mål, der naturligt har affødt de mange rygter om hans afgang. Dog virker det ifølge agenten til, at disse rygter er pure opspind. 

WSOC2014XEUROPALEAGUEX


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED