Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zlatan afslører: Jeg har truffet en beslutning

Af Gustav Tornby
26.05.2016 Kl. 11:34
Den svenske superstjerne afslører, at han allerede har truffet en beslutning omkring sin fremtid.

Længe er Zlatan Ibrahimovic blevet kædet i forbindelse med et skifte til Manchester United, da hans gode ven og tidligere manager José Mourinho, forventes at blive bekræftet som ny manager på OId Trafford inden længe. 

Endvidere kan mandskabet på Old Trafford tilbyde Zlatan at spille i Premier League – en liga, svenskeren flere gange har talt positivt om. 

Lige nu er Manchester United favoritterne til at hente ham, og han fortæller på et pressemøde torsdag, at han allerede har taget en beslutning om sin fremtid. 

– Jeg har taget min beslutning. Den er taget. Den blev taget lang tid siden. Jeg ønsker at nyde mit fodbold. Jeg vil tage den rette beslutning for min familie, så jeg kan nyde livet både på og udenfor banen, forætller Zlatan på et pressemøde i forbindelse med samlingen af den svenske landsholdslejr. 

Endvidere skriver flere journalister, at Zlatan Ibrahimovic skulle have smilt, da han blev spurgt ind til José Mourinho og Manchester United. Han udtalte dog: 

– Mourinho er manden, der skal bringe United tilbage til toppen. Jeg havde en fantastisk tid med ham. Jeg ved ikke, om vi kommer til at arbejde sammen igen. Jeg giver ikke nogen garantier(da han blev spurgt ind til United, red.). Jeg kan fortælle, at der er konkrete tilbud fra Premier League. 

– Jeg har talt med Mourinho hver dag siden jeg forlod Inter. Selvom vi ikke har talt sammen de seneste par uger, fortæller svenskeren, der efterfølgende blev spurgt ind til, hvorvidt der var et tilbud fra Manchester United. 

– Lad os se, hvad der sker, skulle han grinende havde fortalt. 

Annonce