Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wijnaldum: Vi var ikke klar til Leicester-kamp

Af Gustav Tornby
28.02.2017 Kl. 13:13
Georginio Wijnaldum fortæller, at Liverpool blev fanget på det forkerte ben af Leicester i 3-1-kampen på King Power Stadium mandag aften.

To mål af Jamie Vardy og et fabelagtigt skud fra Danny Drinkwater sendte Premier League-mestrene foran med 3-0 efter en times spil, mens Philippe Coutinho reducerede for gæsterne. 

Manager Jürgen Klopp var efter kampen sur over hans holds præstation og nederlaget betyder, at Liverpool er et point uden for Champions League-pladserne efter at have spillet en kamp mere end Arsenal på fjerdepladsen. 

Georginio Wijnaldum indrømmer, at spillerne ikke lyttede til Klopps advarsel før kampen og lod sig blive overløbet af et hold, der ville imponere oven på fyringen af Claudio Ranieri. 

– Det var virkelig svært. Vi vidste på forhånd, at det ville blive svært, specielt i de første par minutter, men vi tilpassede os ikke særligt godt i kampen. De spillede utroligt hårdt i starten. Man kunne se det i de første par minutter, da de lavde en hård tackling på Sadio Mané – det var et tegn på, at det ville blive en utrolig hård kamp, fortæller Wijnaldum til Liverpools officielle hjemmeside. 

– Vi tilpassede os ikke godt til situationen og kom bagud 1-0 efter en fejl fra mig. Vi var ikke med i kampen. Vi scorede et mål, men det var ikke godt nok fra vores side. 

– Det er dårligt. Manageren sagde allerede i starten af ugen, og igen da Ranieri blev fyret, at det ville blive en utrolig svær kamp. De ville vise, at de er et godt hold og ville kæmpe for at slå os. Vi var ikke klar i starten af kampen, slutter Wijnaldum.

Annonce