Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Bromwich vil hente angriber i Liverpool

Af Redaktionen
30.06.2015 Kl. 13:14
Liverpool-angriberen Rickie Lambert skulle være højt på ønskelisten i West Bromwich.

Den store angriber Rickie Lambert forventes at forlade hjerteklubben Liverpool FC denne sommer. Nu skriver Liverpool Echo, at WBA-bossen Tony Pulis har Lambert højt på ønskelisten og ønsker at hente ham i den kommende tid. 

Den 33-årige angriber afviste et 50 millioner kroners skifte til Aston Villa i januars transfervindue, men har henover foråret erkendt, at det ikke bliver til succes i barndomsklubben, som mange fans ellers håbede på vegne af den loyale Lambert.

Selvom West Bromwich Albion er begyndt at spille mere teknisk betonet fodbold, så er det også noget, som fysiske Lambert godt kan deltage i med succes. Pulis skulle med spillestilen – og Lamberts mange mål i Southampton in mente, være klar til at lægge et 'acceptabelt' beløb set med Liverpool-briller.

Lambert er, udover West Bromwich, også genstand for interesse fra AFC Bournemouth og nedrykkerne fra QPR.

Rickie Lambert scorede i sidste sæson to Premier League-mål for Liverpool.

Annonce