Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Vi forhandler med Wilshere til sommer

Af Gustav Tornby
20.04.2017 Kl. 12:17
Arsene Wenger fortæller, at Arsenal planlægger at forhandle omkring en ny kontrakt med Jack Wilshere til sommer.

Jack Wilshere har brugt den indeværende sæson på en lejeaftale hos Bournemouth, men han pådrog sig et brækket ben i The Cherries' 3-0-nederlag til Tottenham på White Hart Lane i lørdags. 

Bournemouth har senere bekræftet, at midtbanespilleren grundet skaden er ude resten af sæsonen. 

Jack Wilsheres kontrakt med sin moderklub, Arsenal, løber – ligesom holdkammeraterne Alexis Sanchez og Mesut Özil – ud næste sommer. 

Der er til sommer planlagt samtaler mellem spilleren og The Gunners, fortæller manager Arsene Wenger på et pressemøde torsdag. 

– Skaden har ikke noget at gøre med forlængelsen af Jacks kontrakt. Jeg ved ikke noget endnu. Vi er ikke gået i forhandlinger. Jeg synes, at i alle disse sager, hvor der blot er et år igen, så starter vi forhandlinger i løbet af pausen, lød meldingen fra Wenger. 

Wilshere fik i alt 22 kampe for Bournemouth. 

Annonce