Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger glæder sig over Welbeck-comeback

Af Mahmoud Menhem
22.01.2017 Kl. 07:20
Arsenals Danny Welbeck gjorde endelig comeback i kampen mod Swansea, hvilket er noget, der glæder klubbens manager, Arsene Wenger.

De seneste 21 måneder har været utrolig svære for Arsenal-angriberen Danny Welbeck, der i denne periode har været hårdt ramt af to skader.

For omkring et år siden gjorde Welbeck comeback efter ca. ni måneders pause, men der gik ikke længe, inden han igen blev slemt skadet og måtte se sig selv sidde på sidelinjen i omkring lige så lang tid.

Dog gjorde den engelske angriber comeback i sidste weekend mod Swansea, og det glæder klubbens manager, Arsene Wenger.

– Nogle spillere bliver ramt af store skader, og man observerer dem i de første tre måneder og tænker, 'min ven, du kommer til at få det svært', udtaler Arsene Wenger ifølge klubbens hjemmeside.

– Men nogle spillere kommer tilbage, som om de aldrig har været skadet, og han er en af dem, fortsætter Wenger.

– Han er en ung, lovende spiller – han har en fantastisk ånd, og det kan folk se.

Annonce