Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger giver skadesopdateringer: Giroud, Ramsey og Cazorla

Af Gustav Tornby
24.10.2016 Kl. 14:03
Arsene Wenger fortæller, at Olivier Giroud formentlig er med i Arsenals trup til EFL Cup-kampen mod Reading.

Arsenal har i denne sæson haft et par af klubbens normale nøglespillere ude i et godt stykke tid. 

Olivier Giroud og Aaron Ramsey har nemlig været langt fra startopstillingen i denne sæson grundet skader til de to normale Gunners-profiler. De nærmer sig dog et comeback, kan Arsene Wenger afsløre. 

– Jeg tror, Olivier bliver inkluderet (i truppen til EFL Cup-kampen mod Reading, red.), men for Aaron er det for tidligt, selvom han er tilbage og med til træningen, fortæller Wenger på et pressemøde på Emirates Stadium. 

Arsenal må dog undvære Santi Cazorla, bekræfter Wenger.

– Cazorla bliver ikke klar, men det så ud til efter kampen (mod Middlesbrough søndag, red.), at foruden nogle trætte ben og skuffede hoveder, så var der ingen skader. 

Wenger bekræfter også, at nogle af Arsenal-truppens mindre brugte spillere i denne sæson, får spilletid.

– Det bliver en lignende trup som den mod Nottingham Forest. Vi vil have Gabriel (Paulista), (Rob) Holding, (Carl) Jenkinson tilbage og spille. Jeff Reine-Adelaide spiller også, derudover tror jeg også, at (Alex) Iwobi, Lucas (Perez) og (Alex) Oxlade Chamberlain spiller. (Kieran) Gibbs – der var kaptajn mod Forest – er ligeledes kaptajn tirsdag, slutter Wenger.

Annonce