Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger afviser: Vil ikke hente John Terry

Af Marcus Sørensen
01.02.2016 Kl. 10:24
John Terry meldte i går ud, at han ikke fortsætter i Chelsea efter denne sæson. Arsene Wenger afviser fuldt og fast, at han vil forsøge at hente Chelsea-kaptajnen.

Arsenal kaprede i sommer Petr Cech i Chelsea for omkring 100 millioner kroner, men Arsenal kommer ikke til at gøre noget lignende med John Terry, der stopper i Chelsea til sommer. Det slår Wenger fast.

– Hvis han spiller længere (i Premier League, red.), bliver det i Chelsea, fortæller Wenger ifølge Sky.

– Stor spiller, og han er en god læremester på banen. Han har haft en stor karriere.

Det forventes at Terry fortsætter karrieren i USA, hvor spillere som Frank Lampard og Steven Gerrard har taget samme tur de seneste år.

Annonce