Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-stopper: Richarlison har det hele

Af Mads Bye Marboe
17.10.2017 Kl. 11:55
Adrian Mariappa er utrolig imponeret over Richarlison, der kom til Watford i sommer.

Richarlison blev hentet til Watford fra brasilianske Fluminense i sommer, og den brasilianske angriber har allerede bidraget med flere imponerende præstationer.

Senest spillede han en stor rolle i sejren over Arsenal, og holdkammerat Adrian Mariappa er meget imponeret over det unge talent.

– Man kigger på ham, og det er forfriskende, fordi han er ung og spiller med stor frihed. Han er aggressiv, en kvalitetsspiller, og han har virkelig det hele, fortæller stopperen ifølge Watford Observer og tilføjer:

– Uden for banen er han en rigtig flink fyr. Det er derfor, at alle kan lide ham, og han er så vigtig for holdet.

Troy Deeney og Tom Cleverley scorede målene i 2-1-sejren over The Gunners. 

Annonce