Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford opfører legendestatue foran Vicarage Road

Af Martin Nissen
17.02.2017 Kl. 11:59
Watford opfører en statue af afdøde Graham Taylor foran Vicarage Road.

Watford har fredag annonceret, at de opfører en statue af deres legendariske manager Graham Taylor foran hjemmebanen, Vicarage Road.

Den tidligere engelske landstræner Graham Taylor døde i januar måned i en alder af 72 år. Taylor var, udover at være meget respekteret i hele England, en legende hos Watford, hvor han var i to omgange i managerkarrieren.

Første gang var fra 1977-87, hvor han tog Watford fra fjerdedivision til den bedste række på bare frem år. Han ledte også holdet til FA Cup-finalen i 1984, hvor man tabte til Everton.

Taylor kom tilbage til Watford til 1996, hvor han var i fem år frem til 2001 og var senere chairman fra 2009 til 2012. Efterfølgende blev han 'præsident for livet' i klubben – en slags æresmedlem – og får altså nu sin egen statue.

Watford annoncerer også, at man vil spille en kamp kun til ære for Taylor før sæsonen 2017/18-sæsonen, altså til sommer. Flot gestus af The Hornets!

Annonce