Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford er klar til at sælge nigeriansk bomber

Af Gustav Tornby
24.10.2016 Kl. 21:54
Watford er klar til at sælge Odion Ighalo, der tiltrækker interesse fra Italien.

Odion Ighalo var én af de helt store fornøjelser i første halvdel af sidste sæson, men siden da er det gået gevaldigt ned ad bakke for den nigerianske Watford-angriber. 

Det er nemlig blot blevet til tre mål i Premier League i år 2016, og nu overvejer Watford-ledelsen at sælge Ighalo. 

Faktisk måtte the Hornets afvise et bud fra kinesiske Shanghai SIPG på £37,5 millioner den allersidste dag inden Premier League-startede, fordi Ighalo ikke ønskede at forlade Watford, men det kan det nu ende med, at han gør alligevel. 

I hvert fald skriver Daily Mirror, at italienske Napoli jagter den 27-årige nigerianer forud for januars transfervindue.

Den italienske storklub, der har fået en fin start på den nye sæson, er på jagt efter en angriber efter klubbens Gonzalo Higuain-erstatning Arkadiusz Milik, der ellers var kommet fint igang på tilværelsen i det sydlige Italien, i en landskamp for Polen pådrog sig en seriøs knæskade. 

 

Annonce