Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-anfører efter sejr: Hvad Arsenal-holdet mangler? NOSSER

Af Mads Strack Hansen
15.10.2017 Kl. 23:41
Watfords publikumsfavorit Troy Deeney er ude med markante holdninger om Arsenal.

Watford slog lørdag Arsenal med 2-1 i Premier League. Det udlignende mål kom efter et kontroversielt straffespark. En situation, der efterfølgende fik Arsenal-manager Arsene Wenger til at kritisere dommer Neil Swarbrick. Ifølge Watford-kaptajnen Troy Deeney, så skal Arsenal dog kigge indad – eller måske rettere nedad – for at finde problemet:

– Jeg har hørt, at Arsene Wenger allerede giver straffesparket skylden for, at de tabte. Det er jeg uenig i, starter Denney til tv-stationen BT Sport og fortsætter:

– Jeg skal ikke fortælle Hr. Wenger eller Arsenal, hvad jeg synes om ham eller om dem. Men der er en grund til, at de tabte, og det var ikke på grund af et straffespark.

– Jeg skal passe på, hvad jeg siger i de her situationer, men Arsenal-holdet mangler nosser, siger Deeney.

Netop Troy Deeney og Arsenal har en mindre historik i medierne. I sommeren 2016 var Arsenal kædet sammen med et køb af netop Deeney. En aftale kom dog aldrig i hus og der er nok ingen tvivl om, at Watford-anføreren havde en særllig god smag i munden efter sejren, da han selv var manden, som satte det omtalte straffespark i kassen til 1-1.

Se højdepunkterne fra Arsenals nederlag mod Watford her:

Annonce