Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Villa-profil: Fansene giver os lyst til mere

Af Morten Bruun Jørgensen
25.11.2015 Kl. 14:56
Carlos Sanchez mener, at opbakningen fra Aston Villas fans kan være med til at få klubben væk fra bunden af Premier League-tabellen.

Aston Villa er i øjeblikket placeret på sidstepladsen i Premier League efter weekendens 4-0-nederlag til Everton, og klubben har nu ikke vundet siden første spillerunde, hvor Bournemouth blev besejret 1-0.

Klubbens pointtotal på fem point efter 13 kampe er også den dårligste start i klubbens Premier League-historie, og i øjeblikket er der fem point op til Newcastle på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Trods den elendige pointhøst, er Carlos Sanchez meget imponeret over fansenes opbakning i de seneste kampe, og han tror, at det kan inspirere holdet til at slippe fri fra nedrykningszonen.

– De er en del af vores familie. De er en del af vores klub, og vi står sammen, fortæller den colombianske midtbanespiller til Aston Villas egen TV-kanal.

– Hvis vi vinder, vinder de. Hvis vi taber, taber de. Jeg ved, at de kæmper sammen med os til slutningen. Vi ved aldrig, hvad resultatet bliver, men vi ved, at vi skal stå sammen for vores klub.

– Det er noget, der er fantastisk (når de råber spillernes navne, red.). De giver os en masse positiv energi. Det giver os lysten til at ville det mere. 

Annonce