Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vardy forklarer: Derfor sagde jeg nej til Arsenal

Af Gustav Tornby
27.09.2016 Kl. 23:24
Leicester-stjernen Jamie Vardy afslører, at grunden til, at han afviste Arsenal skyldes, at han ikke følte, at deres spillestil passede til ham.

Den engelske landsholdsspiller Jamie Vardy var én af hovedaktørerne, da Leicester i sidste sæson utroligt overraskende vandt Premier League. Han scorede 24 kasser i en flot sæson. 

De flotte præstationer betød, at 29-årige Vardys frikøbsklausul blev udløst af Arsenal, men han fortæller nu, at han var bekymret over Arsenals boldbesiddelsesbaserede spillestil og endte i stedet med at skrive under på en ny kontrakt med Leicester.

– Med folk som Alexis Sanchez og og Mesut Özil til at skabe chancer følte Arsenal, at de kunne hjælpe mig lige så meget, som jeg kunne hjælpe dem, skriver Vardy i sin nye selvbiografi, som bliver udgivet i serier. 

– Men jeg tænkte også over det taktiske aspekt. Hvis man ser på Arsenals spillestil, så får de ikke bolden fremad lige så hurtigt til de løb, jeg laver bag forsvaret. Der er Leicester hurtigere til at få bolden fremad. 

– Én ting, der ikke bekymrede var tanken om, at jeg ikke ville være 'the main man' hos Arsenal. 

Han fortæller, at han blev hos Leicester, da han ønskede at bygge videre på det, klubben byggede i sidste sæson med Premier League-titlen. 

– Spillere kommer og går. Det handlede mere om, at jeg så Leicester som en klub, der ønsked at bygge videre på det, vi opnåede med titlen og det vil jeg være en del af. Jeg glæder mig over, hvordan det er endt. 'Drømmen fortsætter', skrev Claudio Ranieri i en SMS til mig efter jeg besluttede mig at blive. Sådan følte jeg præcis også, slutter Vardy. 

Den engelske landsholdsangriber har fået en noget mere langsom start på sæsonen end i sidste sæson. Han har nemlig blot scoret to gange i seks ligakampe. 

Annonce