Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van der Vaart: Vil gerne tilbage til Tottenham

Af Jeppe Augustsen
17.10.2017 Kl. 17:24
Rafael van der Vaart fortæller, at han muligvis fortsætter karrieren som træner og vender gerne tilbage til Tottenham.

Rafael van der Vaart spiller i dag for FC Midtjylland, hvor han har kontraktudløb til sommer.

Det vides endnu ikke, hvad fremtiden bringer for den 34-årige hollænder, men det kan muligvis ende med, at han starter en karriere som træner.

Skulle det blive en realitet, vil han gerne tilbage til Tottenham, hvor han var i to sæsoner.

– Jeg elsker at arbejde med unge spillere, og hvis jeg skulle starte en trænerkarriere, så vil Tottenham være et godt sted, siger van der Vaart ifølge ESPN.

– Den klub vil altid være i mit hjerte. Når jeg har muligheden for at se deres kamp i fjernsynet, så gør jeg det. Det er stadig en speciel følelse, og den forsvinder aldrig, slutter han.

Annonce