Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uro i Everton: Profil vil ikke forlænge

Af Redaktionen
29.04.2016 Kl. 13:38
Roberto Martinez' fremtid i Everton er usikker efter en sæson med svingende resultater, og heller ikke profilen Ross Barkley har sin fremtid på plads, da han nægter at forlænge kontrakten med The Toffees.

Everton har haft en blandet sæson, men kan efter det hjerteskærende semifinalenederlag til Manchester United i FA Cup'en ikke længere nå et opnå trofæer eller europæisk deltagelse i indeærende sæson.

Det har ført spørgsmåltegn om manager Roberto Martinez' fremtid, men den spanske manager er ikke den eneste i Everton, der snarligt risikerer at forlade klubben.

Således meddeler flere medier, at en af klubbens helt store profiler i Ross Barkley skulle have informeret Everton om, at han ikke ønsker at indlede forhandlinger om en forlængelse af den kontrakt, som udløber med klubben i sommeren 2018.

22-årige Ross Barkley har længe været anset som et af de helt store talenter i engelsk fodbold, men har trods flere imponerende individuelle præstationer endnu ikke opnået sit endelige gennembrud. Den kreative midtbanespiller har dog spillet sig op i løbet af sæsonen, og ville være et stort tab for The Toffees.

Ross Barkley, der har optrådt i flere omgange for det engelske landshold, har tidligere været kædet sammen med et skifte til enten Chelsea eller Manchester United.

Annonce