Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United skal betale €100 millioner for Griezmann: Her er Atleticos krav

Af Jeppe Augustsen
24.05.2017 Kl. 14:03
Atletico Madrid har også noget at skulle have sagt, hvis Manchester United vil hente Antoine Griezmann til sommer. Det skriver ESPN.

Antoine Griezmann topper Jose Mourinhos ønskeliste.

Tidligere på ugen hældte franskmanden selv benzin på rygter, der sender ham til Old Trafford ved at udtale, at chancen for et skifte Manchester United denne sommer er ''6 ud af 10".

De Røde Djævle skal aktivere Griezmanns frikøbsklausul på €100 millioner, hvis de ønsker at bringe ham til Old Trafford.

Atletico Madrid har dog et krav, hvis en handel skal blive en realitet. Det beretter ESPN.

Når de engelske storklubber henter spillere for store summer, foretrækker de at betale transfersummen over flere afbetalinger, som afhænger af spillerens kontrakt.

Atletico vil dog kræve af Manchester United, at de betaler €58 millioner i førstegangsbeløb. De resterende €42 millioner skal betales i rater. 

Annonce