Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods Matic-transfer: United vil fortsat have Fabinho

Af Gustav Tornby
26.06.2017 Kl. 19:40
Trods et forestående køb af Nemanja Matic vil Manchester United fortsat have AS Monacos Fabinho, skriver diverse journalister.

Manchester United har hidtil denne sommer blot præsenteret den svenske midterforsvarer fra Benfica, Victor Lindelöf. 

Men flere spillere er på vej til Old Trafford. I engelsk og udenlandsk presse meldes det, at serbiske Nemanja Matic fra Chelsea samt spanske Alvaro Morata fra Real Madrid kan blive præsenteret i Manchester i denne uge. 

Det forestående køb af Chelsea-oprydderen har på de sociale medier fået en række United-fans til at brokke sig, da det i første omgang antydede, at man ikke ville jagte et køb af den brasilianske AS Monaco-profil, Fabinho. 

Men det er angiveligt ikke sagen. 

Flere journalister – Robin Bairner fra Goal.com, Gianluca Di Marzio fra Sky Italia samt Mohamed Bouhafsi fra RMC Sport – melder, at Fabinho fortsat er en prioritet for De Røde Djævle. 

Førstnævnte skriver, at den brasilianske Monaco-stjerne gerne vil være højre back forud for VM – og netop en højre back har José Mourinho også jagtet i Benficas Nelson Semedo, hvilket antyder, at Mourinho sagtens kunne bruge Fabinho. 

RMC Sport, der normalt er meget troværdige, skriver, at Paris Saint-Germain har kontaktet Monaco angående Fabinho. Selvsamme medie skriver dog, at han er en prioritet for Manchester United og at forhandlingerne de to klubber imellem fortsætter.

 

Annonce