Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham frygter Vertonghen-skade holder ham ude i seks uger

Af Gustav Tornby
17.01.2017 Kl. 12:34
Jan Vertonghen har endnu ikke fundet ud af, hvor længe han vil være ude med den ankelskade, han pådrog sig i kampen mod West Bromwich, men Spurs frygter, at han kan være ude seks uger.

Jan Vertonghen måtte forlade banen i anden halvleg af Tottenhams 4-0-sejr over West Bromwich Albion i weekenden og blev erstattet af Ben Davies. 

Efter kampen kunne Mauricio Pochettino fortælle, at den belgiske midterforsvarers skade var en hård én af slagsen, og at han helt sikkert ville være ude af Tottenhams kamp mod Manchester City lørdag aften. 

London Evening Standard skriver at Vertonghen, der i april måned fylder 30 år, efter sigende skulle have en 'grade two tear' i ledbåndet i anklen og således vil misse i omegnen af seks uger. 

Det værst tænkelige scenarie er en 'grade three tear', der vil kræve operation og vil holde Vertonghen ude resten af sæsonen – mindst. 

Avisen skriver, at Tottenham næppe forventes at hente en ny forsvarsspiller, da Mauricio Pochettino tror på, at Ben Davies og Kevin Wimmer er rigeligt lige nu. 

Begge spillere kan dække venstre side i 3-4-2-1-systemet, mens Pochettino formentlig vil bruge Eric Dier og Toby Alderweireld, hvis han skifter til en fire-back kæde. 

Annonce