Annonce
Annonce
Annonce
Tottenham-forsvarsklippe tilbudt ny aftale
Jan Vertonghen har været en stor del af Tottenhams forsvar, som er det bedste i Premier League indtil videre denne sæson. Det bliver nu belønnet med et nyt kontrakttilbud.
Tottenhams forsvar har kun lukket 19 mål ind indtil videre i løbet af 25 kampe. Denne imponerende statistik skyldes blandt andet de to store belgiere Jan Vertonghen og Toby Alderweireld i midterforsvaret.
Førstnævnte bliver nu også tilbudt en ny kontrakt, som forventes at indebære en lønstigning fra hans nuværende £40.000 om ugen. Det skriver Daily Mail. Belgierens nuværende aftale løber til 2018, men han kan altså nu se frem til en forlængelse.
Vertonghen er desuden endnu en spiller i rækken af forlængelser fra Tottenhams side, der også netop har forlænget med stortalentet Josh Onomah, Dele Alli og Eric Dier.
Man håber i øjeblikket også på nye forlængelser til Christian Eriksen og Harry Kane.
Annonce