Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Real-præsident: Ramos vil kun til United

Af Jeppe Augustsen
01.07.2015 Kl. 21:06
Den tidligere Real Madrid-præsident, Ramon Calderon, deltager nu også i debatten om den store transfersaga omkring Sergio Ramos.

Sergio Ramos er i øjeblikket hovedpersonen i en af de største transfersagaer denne sommer, hvor han bliver rygtet kraftigt til Manchester United.

Ifølge Ramon Calderon, der er tidligere præsident i den spanske hovedsstadsklub, har Sergio Ramos også kun ét ønske – et skifte til Old Trafford.

– Jeg ved, at Sergio har bedt Jose Angel Sanchez (Real Madrid-direktør, red.) om at lytte på tilbud fra Manchester United. Han vil kun til Manchester United, siger Ramon Calderon ifølge BBC.

Den spanske midtstopper mener ikke, at han bliver værdsat i Real Madrid rent økonomisk og vil derfor have sin kontrakt forbedret. De to parter er dog langt fra enige, og Sergio Ramos ser det nu blot som en hån og vil derfor væk.

– Tingene er i en meget dårlig situation. Som tiden går, er det ikke blivet bedre – det er kun blevet værre. Nu er det ikke et spørgsmål om penge. Det er mangel på kærlighed fra klubbens side, som han kan mærke, slutter han.

Annonce