Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Terry ombestemmer sig: Stopper måske helt - kan kun spille i Chelsea

Af Pelle Rigtrup
29.05.2017 Kl. 00:08
John Terry fortæller, at han seriøst overvejer at lægge støvlerne helt på hylden.

Den 36-årige Chelsea-legende John Terry stopper nu hos hjerteklubben Chelsea FC efter 19 år og over 700 kampe for klubben. Han har hele tiden ytret, at han har tænkt sig at fortsætte karrieren i en anden klub, men nu sår han tvivl om den beslutning.

John Terry indrømmer, at han har svært ved at se sig selv andetsteds end i Chelsea-trøjen.

– Jeg håber at komme tilbage til klubben i fremtiden. Klubben har gjort det klart, at døren altid er åben for mig. Nu vil jeg tage væk i en uges tid for at beslutte mig omkring min fremtid. Om det så kommer til at blive at spille eller at stoppe karriere, det ved jeg ikke, siger Terry ifølge Chelseas hjemmeside og uddyber:

– Jeg har svært ved overhovedet at overveje at spille for en anden klub end Chelsea lige nu, men det var derfor jeg forlod klubben (for at spille fast, red), så vi må stadigvæk se hvad fremtiden bringer og hvad der sker i de næste uger, siger Terry.

John Terry har været kædet sammen med flere Premier League-hold, men meget kan tyde på, at hans sidste klub – hvis nogen – bliver på et andet kontinent end det europæiske. Flere eksperter tror ikke på, at han vil spille for en anden engelsk klub end Chelsea. Derfor er den amerikanske MLS et bud, der er dukket op flere gange.

Annonce