Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Telegraph: Swansea overvejer bud på Philip Billing

Af Pelle Rigtrup
20.07.2017 Kl. 18:34
Svanerne har set sig lune på den danske midtbanespiller, der var med til at spille Huddersfield op i Premier League.

Philip Billing skiftede i 2013 de trygge rammer i Esbjerg ud med Huddersfield, hvor han året efter fik debut på førsteholdet. I den forgangne sæson var Billing med til at spille klubben op i Premier League, og de fine præstationer er ikke gået ubemærket hen. 

Ifølge The Telegraph har Swansea udset sig danskeren som deres næste transfermål, og The Swans skulle eftersigende være klar til at tilbyde £10 mio. for midtbanespilleren. 

Danskeren har tidligere fået ros fra selveste Alan Shearer, og Swansea skulle angiveligt være meget interesseret i at hente ham til klubben. 

Huddersfield vil dog næppe slippe deres danske guldfugl, der er blevet kåret til årets unge spiller i klubben de seneste to sæsoner. 

Billing har samtidig tre år tilbage af sin nuværende kontrakt, og det vil derfor kræve et stort bud, hvis oprykkerne skal slippe den offensive midtbanespiller. 

Swansea har indtil videre kun hentet Roque Mesa ind fra Las Palmas, mens man har solgt Jack Cork til Burnley. 

Annonce