Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Syv spillere, der blomstrede efter Chelsea-exit

Af Kalle Thue Gregersen
22.06.2017 Kl. 17:57
I forbindelse med den tidligere Chelsea-spiller Mohamed Salahs nært forestående skifte til Liverpool, har The Daily Mirror taget et kig på spillere, der er blomstret op, efter de forlod Chelsea.

Mohamed Salah skiftede til Chelsea i 2014, men den egyptiske hurtigløber slog ikke til i London og blev der for solgt til Roma, hvor Salah har haft to fremragende sæsoner. 

Det har Liverpool bemærket, og Salah gennemgik angiveligt torsdag et lægetjek på Merseyside, men offentliggørelsen mangler stadig. I forbindelse med det snarlige skifte har mediet Daily Mirror taget et kig på syv spillere, der har fået succes, efter de er skiftet væk fra The Blues.

Kevin De Bruyne

Chelsea købte belgieren i 2012 i Genk og lejede ham ud til Werder Bremen. De Bruyne fik under Jose Mourinho ikke en ærlig chance og blev solgt videre til Wolfsburg, som han brugte som et springbræt tilbage til Premier League, hvor Manchester City hentede den blonde midtbanespiller. Nu er De Bruyne blandt de bedste spillere i Premier League. 

Romele Lukaku

i 2011 hentede Chelsea en meget ung Romelu Lukaku. Succesfulde lejeophold hos West Bromwich og Everton kunne ikke overbevise Chelsea om at satse på belgieren. Den bomstærke angriber har flere sæsoner i træk bevist sig som en klasseangriber i Everton, og nu melder rygterne at Chelsea vil hente Lukaku tilbage for £80 millioner.

Daniel Sturridge

Det er en lidt anden sag med Daniel Sturridge. Den engelske angriber døjede forfærdeligt meget med skader, men han har bevist sig som en kvalitetsspiller, når han er skadesfri. Liverpool hentede 'Studge' og lod ham danne angrebsduo med Luis Suarez, hvor han viste sit værd. 

Ryan Bertrand

Den engelske venstreback fik æren af at være i startopstillingen, da Chelsea vandt Champions League-finalen i 2012. Bertrands Chelsea-karriere bar dog præg af utallige lejeophold, indtil Southampton valgte at forvandle en lejeaftale til en permanent en af slagsen. Nu bliver også Bertrand rygtet tilbage til Chelsea. 

Nemanja Matic

Matic kom til Chelsea i 2009, men serberen spillede kun tre kampe for The Blues. Chelsea brugte Matic som en del af handlen, der sendte David Luiz fra Benfica til Chelsea. Tre år senere hentede Mourinho Matic tilbage med stor succes, og nu melder flere medier, at Mourinho vil genforenes med Matic i Manchester United. 

Juan Cuadrado

Cuadrado spillede strålende til VM i 2014, og seks måneder senere hentede Chelsea colombianeren i Fiorentina. Cuadrado fik knap lov at komme på banen, og han blev sendt til Juventus på en lejeaftale. Her har han gjort det så godt, at Juventus hentede Cuadrado permanent i maj måned. 

David Luiz

David Luiz var ikke dårlig i sin første Chelsea-periode, men han lavede mange fejl. De kunne dog ikke afslå PSG's bud på £50 millioner. To år senere, da Antonio Conte kom til, hentede han noget overraskende Luiz tilbage, og det var en meget mere moden spiller, de fik tilbage efter pæn succes i Paris. 

Annonce