Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Svenske medier: Liverpool holdt hemmeligt møde om 'Den næste Zlatan'

Af Marcus Sørensen
27.10.2016 Kl. 11:55
Svenske Matchdax bakker op om Footbollkanalens historie om, at Liverpool er meget interesserede i AIK's Alexander Isak.

Et hav af europæiske topklubber var til stede, da AIK Stockholm og IFK Göteborg i mandags krydsede klinger. De fleste af disse var kommet for at kigge nærmere på Alexander Isak, der kaldes for den næste Zlatan Ibrahimovic.

En af disse klubber var Liverpool, som svenske Footballkanalen efter kampen meldte meget interesserede i Isak.

Nu støtter Matchdax op om historien ved at melde, at Liverpools repræsentanter og agenter holdt et hemmeligt møde med AIK.

– Det var AIK's sportschef (Björn Wesström, red.), agent og repræsentanter fra Liverpool, som var med til mødet, fortæller en kilde tæt på den svenske klub til Matchdax.se.

– Der er i Liverpool stor interesse for Alexander Isak, og jeg har hørt, at de skal have haft endnu et møde i ugen med AIK i Sverige.

Alexander Isak selv ville ikke forholde sig til rygterne, men i stedet koncentrere sig om spillet på banen. Heller ikke AIK Stockholm ville udtale sig om rygterne.

AIK´s blot 17-årige angriber har imponeret i den svenske liga i denne sæson, hvor han har spillet 20 kampe og scoret ni mål. 

Annonce