Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor chilensk demonstration: Sanchez skal FORLADE Arsenal

Af Martin Nissen
17.02.2017 Kl. 12:59
Chilenerne er trætte af, at deres største stjerne spiller for Arsenal. Sådan lyder det i dag i de engelske og chilenske medier.

De chilenske Alexis Sanchez-fans vil ikke længere have, at han spiller for Arsenal. Der er nu lavet et Facebook-event, hvor mere end 5.000 mennesker fra Chile deltager, hvor man vil demonstrere i den chilenske hovedstad Santiago – altsammen for at Sanchez skal forlade Arsenal.

Fansene er utilfredse med, at Arsenal-spillerne viser opgivende attituder og at deres nationalhelt arbejder ene mand. En talsmand for demonstrationen skriver således:

– De chilenske fans er trætte af at se en af vores store stjerner arbejde alene, så hans hold kan komme frem, skriver man på Facebook-siden.

– Vi vil ikke nødvendigvis se ham spille i Madrid eller vende tilbage til Barcelona. Sandheden er bare, at vi ikke vil se ham arbejde alene. Vi er ligeglade med, hvor han spiller, men vi vil se Alexis på et hold, hvor han kæmper sammen med 10 holdkammerater – aldrig alene mere, lyder det.

Demonstrationen, der formentlig nu få et boost pga. den store mediedækning, finder sted den 1. marts.

Den chilenske Arsenal-stjerne Alexis Sanchez har fået et par dage fri fra Arsenal-træningen. Han fløj fredag til Spanien, hvor han har en retssag, som skal klares. Det bekræftede manager Arsene Wenger fredag.

Annonce