Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor Bournemouth-bet: Profil ude resten af sæsonen med skade

Af Gustav Tornby
02.02.2017 Kl. 13:50
Bournemouth-angriberen Callum Wilson er ude resten af sæsonen med en korsbåndsskade.

Den 24-årige angriber Callum Wilson, der har scoret seks mål i 21 optrædener i denne sæson, pådrog sig en meget seriøs skade til træning onsdag og blev torsdag scannet. 

På Bournemouths hjemmeside oplyser klubben, at Wilson har pådraget sig en korsbåndsskade, der holder ham ude de næste seks måneder. 

Det ærgrer manager Eddie Howe. 

– Vi ærgrer os alle på Callums vegne. Det der er vigtigt nu er, at han får støtte og kærlighed fra hans venner og familie, holdkammerater og alle, der har forbindelse til AFC Bournemouth, fortæller Howe til klubbens hjemmeside. 

– Callum viste fantastisk viljestyrke ved at komme tilbage fra en lignende skade i sidste sæson og vi ved, at han har samme styrke til at gøre det samme igen, slutter Howe.

Det er ikke første gang, Wilson pådrager sig en seriøs knæskade. I sidste sæson startede han glimrende, men sad ude i ni måneder med en lignende skade.

Annonce