Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stones utilfreds med dommer efter slåskamp

Af Mads Gluud
05.12.2016 Kl. 19:38
John Stones er ikke tilfreds med dommer Anthony Taylor og hans håndtering af slåskampene i overtiden.

I topkampen mellem Chelsea og Manchester City, som endte 3-1 til Chelsea, udfoldede der sig i slutminutterne noget af et drama.

Sergio Aguero lavede i slutningen af kampen en vanvidstakling mod David Luiz, som fik sindene i kog hos begge holds spillere.

John Stones mener, at Anthony Talyor håndterede situationen dårligt.

– Jeg vil ikke sige meget, fordi så kommer man i problemer. Men jeg synes, at vi sluttede på den dårlige side af, hvad der skete.

– Jeg ved, at Sergios (Aguero red.) takling ikke var god, men hvad der skete bagefter… Jeg synes ikke, det var fair, sagde Stones ifølge BBC.

Annonce