Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stolt Ranieri: Holdånden gjorde det muligt

Af Jeppe Augustsen
03.05.2016 Kl. 08:17
Claudio Ranieri var ovenud lykkelig og ikke mindst stolt, da Leicester i går blev engelske mestre.

Claudio Ranieri så ikke kampen mellem Chelsea og Tottenham, da han var på vej hjem i fly efter at have været nede og besøge sin mor i Italien.

Da han landede i det engelske, fik han meddelsen om, at Leicester havde vundet Premier League.

I et interview på klubbens hjemmeside taler han om den store bedrift, som han i sin vildeste fantasi aldrig havde forestillet sig.

– Jeg er så stolt. Jeg er glad på mine spilleres, ejerne, stabens og fansenes vegne. Det er en fantastisk følelse, og jeg er så glad.

– Jeg havde aldrig forventet det, da jeg ankom til klubben. Jeg ville bare kamp for kamp og hjælpe mine spillere med at blive bedre. Jeg havde aldrig tænkt på, hvor det ville ende. 

– Spillerne har været fantastisk. Deres fokus, vilje og holdånd har gjort det muligt. I hver kamp har de kæmpet for hinanden, og det elsker jeg at se. De fortjener det, slutter han.

Annonce