Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs satte tingene på plads i North London derbyet

Af Henrik Hvillum
30.04.2017 Kl. 17:33
Tottenham dominerede Arsenal og løb med en 2-0 sejr over ærkerivalerne.

Tottenham sejrede 2-0 over Arsenal i Premier League og holdt snor i Chelsea i toppen. Dele Alli og Harry Kane scorede målene. Dermed kunne Spurs notere for sejren i det sidste North London-derby på det nuværende White Hart Lane.

Kampen om det nordlige London var fyldt med chancer, og både Dele Alli og Christian Eriksen må undre sig over, hvordan de ikke scorede i første halvleg.

I anden halvleg var de to på spil igen, da Eriksen efter forarbejde fra Alli tog et par snævre træk i feltet, inden han trykkede på kassen. Bolden endte efterfølgende tilbage hos Alli, som fik bolden det sidste stykke indover stregen.

Få minutter senere dummede Gabriel Paulista sig, da han hægtede Harry Kane i feltet. Englænderen sparkede selv, og han var sikker som altid.

Efterfølgende var der flere store redninger i begge ender, og der blev ikke scoret mere på et højlydt White Hart Lane. Tilhængerne må også nyde sejren lidt ekstra, da det er første sejr til Tottenham over Arsenal siden 2015. 

 

Annonce