Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-profil vil ikke bruge alder som undskyldning

Af Søren Nørgaard
11.02.2016 Kl. 18:10
Eric Dier vil ikke bruge Tottenham-spillernes unge alder som en undskyldning, hvis klubben ikke indfrier sine mål for sæsonen.

Mauricio Pochettinos Tottenham indtager en fornem andenpalds i Premier League og er dermed en overraskende del af mesterskabskampen i denne sæson. Den argentinske manager har gennem hele sæsonen gjort brug af unge spillere, hvorfor flere ekspert tvivler på et mesterskab til London-holdet. 

Midtbaneprofilen Eric Dier giver imidlertid ikke meget for de mange kritikere. Den engelske landsholdsspiller, som i denne sæson har imponeret på den defensive midtbane, vil ikke bruge truppens unge alder som en undskyldning, hvis klubben ikke indfrier sine mål for sæsonen:

– Vi er alle sammen meget unge, men vi vil ikke bruge vores alder som en undskyld, siger englænderen til Tottenhams hjemmeside. 

– Vi arbejder hårdt hver dag til træning og prøver at blive bedre. Både som spillere, men også som hold. 

Eric Dier lægger dog ikke skjul på, at han er stolt af holdets præstationer i denne sæson, men at meget kan nå at ændre sig i den tætte topstrid:

– Vi er meget stolt over de resultater, vi har opnået i denne sæson, men vi må ikke stille os tilfreds endnu. Der er stadig mange kampe tilbage og alt kan ske, slutter Eric Dier. 

Annonce