Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spørgsmål stillet efter stor West Ham-donation til politisk parti

Af Mads Gluud
28.05.2016 Kl. 20:28
West Ham har doneret £12,500 til the Conservative Party, og det har skabt diskussioner om det nye stadion og den "skumle" aftale.

West Ham har forladt Upton Park denne sæson for at spille på det Olympiske Stadion. Der kan dog ligge nogle skumle konklusioner bag denne aftale.

London-klubben skal nemlig kun betale meget få af de udgifter, der er forbundet med stadionet. 

Det er nemlig befolkningen, der skal betale hele £272m til stadionet helt ned mål og hjørneflag. West Ham betaler kun £15m. Det skriver Telegraph.

Taxpayer's Alliance har "rejst seriøse spørgsmål over den skumle stadionaftale."

Direktøren i Taxpayer's Alliance, Jonathan Isaby, har sagt følgende om aftalen.

– Mens donationer er privat mellem klub og aktionærer, så er der seriøse spørgsmål, som ikke er blevet besvaret omkring den skumle stadionaftale.

– Skatteborgerne har betalt for den her latterligt generøse aftale, og det skal myndighederne gøre noget ved.

"Min hund kunne have lavet en bedre aftale"

Leyton Orient var også med i kapløbet om en stadionaftale, men West Ham hev i sidste ende den gode aftale hjem.

Tidligere chairman Barry Hearn er heller ikke så tilfreds.

– Det er en god aftale og tillykke til West Ham.

– De har lavet en god aftale. Man kan ikke sige det samme for LLDC (London Legacy Development Corporation red.). Min hund kunne have lavet en bedre aftale for skatteborgerne.

West Ham: Vi støtter, hvem vi har lyst til

En talsperson sagde følgende om sagen.

– West Ham United er en privatejet virksomhed og kan give donationer til, hvem man vil. Det er uanset, om det er et politisk parti eller velgørenhed.

The Conservative Party har ikke kommenteret på sagen direkte, men har udtalt, at de ikke har noget at skjule.

Stadionet var ikke bygget til fodbold

Det er nemlig paradoksalt nok ikke West Ham selv, der betaler noget nær det meste af regningen. 

Grunden til det skal findes, da det Olympiske Stadion i sin tid blev bygget. Det var nemlig ikke meningen, at stadionet skulle være til et fodboldstadion. Derfor skulle det holdes ved lige igennem skatterne.

West Hams kontrakt på 99 år bliver £247,5m og vil ikke overstige den årlige regning for skatteborgerne i løbet af den periode.

 

 

Annonce