Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk medie: Real afviser gigantisk United-bud

Af Jeppe Augustsen
07.07.2015 Kl. 23:22
Ifølge Cadena COPE har Real Madrid et gigantisk bud fra Manchester United på Gareth Bale.

Manchester United er meget interesseret i Sergio Ramos, men det er angiveligt ikke den eneste spiller fra den spanske hovedstadsklub, som de vil have fingrene i.

David Moyes har tidligere afsløret, at han forsøgte at bringe Gareth Bale til Old Trafford tilbage i 2013, men på det tidspunkt havde han allerede besluttet sig for at tage til Real Madrid.

Nu vil Louis van Gaal angiveligt også hente den walisiske stjernespiller og har afgivet et bud på €140 millioner, hvilket svarer til 1 milliard kroner. Det melder det spanske medie, Cadena COPE.

Buddet er dog blevet afvist af Real Madrid-præsident, Florentino Perez, der under ingen omstændig vil sælge Gareth Bale, som man købte for omkring £80 millioner.

I sine 92 kampe for Real Madrid står Gareth Bale noteret for 39 mål og 31 assists.

Annonce