Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southgate: Wilson passer perfekt til United

Af Alexander Falk
04.09.2015 Kl. 13:33
Den engelske U21-landsholds manager, Gareth Southgate, føler sig overbevist om, at Manchester United er den rette klub at være i for James Wilson.

Den 19-årige Manchester United-angriber, James Wilson, fik sin debut for det engelske U21-landshold i går aftes, da de mødte USAs U23-landshold – og her var Wilson en af de bedste spiller i aktion. 

På trods af, at han ikke startede på banen, men kom ind i anden halvleg, var det James Wilsons navn, der endte på scoringstavlen, og manager Gareth Southgate var begejstret for det unge angrebstalents præstation. 

Og selvom Wilson får hård konkurrence i Manchester United af Wayne Rooney og Anthony Martiel, er landsholdstræneren overbevist om, at De Røde Djævle passer perfekt til englænderen.

– Jeg tror på, at United kan håndtere hans udvikling på den bedst mulige måde. Det er en af de bedste klubber i verden; se selv på deres historie med at udvikle unge spillere, sagde Southgate til Sky Sports efter kampen i går. 

– Der er stadig noget fysisk udvikling, der kommer med tiden. Men i takt med, at han spiller flere kampe, så bliver han bedre rustet. 

– Vi ved, at han er en typisk målscorer, og han har et rigtig stort potentiale. 

James Wilson har optrådt i 14 kampe for Manchester United og har scoret tre mål til følge. 

Annonce