Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Son: Drømmer stadig om Watford-målet

Af Marc Stig Christensen
06.02.2016 Kl. 10:04
Heung-Min Son blev mellem jul og nytår den helt store helt i Tottenham, da han i de døende minutter sikrede en 1-2-sejr på Vicarage Road.

De 28.december besøgte Son og resten af Spurs-mandskabet Watford, og den kamp lignede til det sidste en 1-1-er, men den sydkoreanske offensivmand ville det anderledes. Han mødte Kieran Trippiers indlæg med hælen og drejede bolden mellem benene på en sagesløs Heurelho Gomes i kassen.

Jubelscenerne ville bagefter ingen ende tage, og målet "hjemsøger" stadig 23-årige Son.

– Det er et rigtig godt minde. Det var en svær kamp, og vi var glade for at vinde. Målet var lidt heldigt, da den røg gennem benene på Gomes, men det var ligegyldigt, hvordan målet blev scoret. 

– Jublen bageffter var til gengæld vanvittig. Det var helt fantastisk, og vores fans var ellevilde. Det øjeblik tænker jeg tit på, når jeg er ved at falde i søvn. Vi har fantastiske fans, og det var en fornøjelse at forære dem sådan et øjeblik. Vi vandt kampen for dem, har Son fortalt i et interview med Spurs TV.

Reporteren fra Spurs TV spurgte også ind til Kevin Wimmers nylige Premier League-debut, da den store centerforsvarer er sydkoreanerens bedste ven i truppen.

– Kevin er min bedste ven her. Jeg kan også virkelig godt lide ham som spiller, og han startede mod Norwich og gjorde det fremragende. Jeg er glad på hans vegne, for vi holdte et clean sheet, og han var virkelig stærk.

Tottenhams kamp mod Watford fløjtes op i eftermiddag klokken 16.00 på White Hart Lane.

Annonce