Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Leicester tilbyder Vardy private vagter

Af Lasse Callesen
21.03.2017 Kl. 11:28
Leicester City har tilbudt at opjustere sikkerheden omkring angriberen Jamie Vardy.

Leicester-angriberen Jamie Vardy fortæller i et ærligt interview, at han dagligt får dødstrusler af Premier League-fans, mens nogen også har forsøgt at køre hans kone ned på åben gade. Derpå skriver Sky Sports nu, at Leicester City skulle have lavet et tilbud til Vardy, hvor han kan få øget sikkerhed omkring sig selv og sin familie i privatlivet.

Leicester har allerede en del vagter, der passer på spillerne i særligt udsatte situationer, men hidtil har det ikke været nødvendigt at beskytte spillerne, når de færdes omkring deres hjem. Det er dog noget, The Foxes nu tilbyder deres topscorer, Vardy. 

Sky Sports forstår dog, at Jamie Vardy i første omgang ikke har takket ja til dette, men det kan meget vel være, at det alligevel bliver en realitet i den nære fremtid, hvis problemerne fortsætter.

Vardy fortæller også, at grupper af Leicesters egne fans jagter ham. Dette sker efter, at flere aviser har skrevet, at Vardy var en af hovedmændende bag fyringen af mesterskabstræneren Claudio Ranieri. Det benægter Vardy selv.

30-årige Vardy har i denne sæson lavet 8 mål i 25 Premier League-kampe.

 
 
Annonce