Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Diaby afviser West Bromwich

Af Gustav Tornby
28.07.2015 Kl. 16:52
Den tidligere Arsenal-spiller Abou Diaby har afvist et tilbud fra West Bromwich til fordel for at finde en ny klub i Frankrig. Det skriver Sky Sports.

West Bromwichs' cheftræner Tony Pulis bekræftede i sidste uge, at klubben havde tilbudt Diaby en chance for at blive i Premier League. 

Men Diaby, der er fri på transfermarkedet efter kontraktudløb hos Arsenal, har afvist et skifte til The Hawthorns. 

Den 29-årige midtbanespiller brugte ni år i Arsenal efter skiftet fra Auxerre i 2006, men havde blot to optrædener de seneste to sæsoner på grund af skader. 

Pulis troede, at West Bromwich kunne være løsningen på Diabys skadesproblemer. 

– Vi kiggede på det, og vi tror, at der er ting, han kan gøre for at forbedre sine muligheder for at spille 30 Premier League-kampe, og vi er sikre på, at vi kan hjælpe ham med det, fortalte Pulis i sidste uge til pressen.

Dog mener Sky Sports altså at vide, at han ønsker et skifte til Frankrig. 

Annonce